PC-Plus

PC-Plus (PC&C) - Det første "Navision"

PC-Plus eller PC&C(Personal Computing & Consulting) blev grundlagt i 1983 af nogle studerende fra DTU (Danmarks Tekniske Universitet). Det kom først til at hedde PC-Plus i 1984. Det havde på det tidspunkt den regelrette undertitel - Finance, Customer, Vendors and Inventory, som skulle sammenfatte, hvad bogholderi gik ud på.

Oprindeligt var det tiltænkt bogholdere/hjemmekontorer samt mindre virksomheder, hvor brugerne af programmet typisk var på én person.

her ses et skærmbillede af det daværende PC-Plus

Her ses et skærmbillede af det daværende PC-Plus

PC-Plus blev rigtig populært, da det kom ud. Det kunne køre på en ny IBM-computer eller andre PC'er, samtidig med det gav det de mindre virksomheder råd og incitament til at bruge computeren i deres arbejde.

Deres første slogan lød: The Beauty of Simplicity

Navigator

Navigator - Navision 1.0

Navigator var det første egentlige Navision. Det blev udgivet i 1987, da PC&C og IBM blev fusioneret. Den første version lignede til forveksling PC-Plus, men det var nu blevet muligt at køre som en klient/server-applikation over LAN. Det blev således det første regnskabssystem, der kunne tilgås af flere brugere over ét netværk.

Navigator (1987) blev væsentligt forbedret i forhold til sin forgænger PC-Plus

Partnerskabet mellem PC&C og IBM var ideelt. IBM stod for salgsdelen, og PC&C stod for produktudviklingen. Det bekom IBM godt, fordi de i denne periode forsøgte at tilbageerobre PC-markedet ved at bruge et økonomisystem som incitament til små og mellemstore virksomheder.

Navigator blev solgt udelukkende igennem IBM, hvorimod PC-Plus tidligere kunne blive solgt af alle software-leverandører. Det var således også IBM, som stod for træning og certifikater til Navigator. Systemet skulle ligeledes implementeres af certificerede specialister, samt hver virksomhed skulle have deres egen Navigator-afdeling

Navigator blev internationalt kendt, da de i 1990 begyndte at sælge det uden for Danmarks grænser. Programmet blev hovedsageligt solgt i Tyskland, Spanien og Island, men blev hurtigt udbredt til andre lande som USA og Storbritannien. Af denne grund foretog programmet en navneforandring fra Navigator til Navision - det havde et mere internationalt udtryk. I USA blev det dog ændret til Avista.

Navigators eneste release mellem 1991 og 1994 blev 3.04

Samarbejdet brast i 1992
Samarbejdet mellem PC&C og IBM foregik uhindret - indtil 1992. I 1992 brød udviklingen af operativsystemet OS/2 sammen mellem IBM og Microsoft. Det medførte at IBM skulle stå alene i spidsen for udviklingen af operativsystemet og det skabte en konflikt mellem PC&C og IBM.

Allerede i 1991 havde PC&C folkene erfaret dette. IBMs operativsystem, OS/2, var ikke interessant for PC&C, fordi det viste sig, at alle snakkede om Windows 3.1 på det tidspunkt. OS/2 lå derimod udenfor PC&Cs kundegruppe, de valgte derfor at opbryde samarbejdet i 1992 og gå egne veje. I 1995 ændrede PC&C deres navn til Navision Software A/S og havde definitivt taget skridtet mod det som vi kender som Navision i dag

Financials

Navision Financials 1.00 - 2.60

Navision Financials 1.00 blev udgivet i foråret 1995. Det var den første Navision, der kørte udelukkende som en Windows applikation. Den levede således 100% op til de designmæssige krav som Windows 95 havde. Den fortsatte dog som DOS-version indtil 1998, herfra blev den kun udviklet til Windows.

Financials 1.00

Navision Financials 1.00 fra 1995

Det første område, der gjorde Navision Financials til egentlig virksomhedsstyring, var Contact Management/CRM funktionen. Den blev introduceret i Financials 2.0 i 1997.

Det simple bogføringssystem fra PC-Plus- og Navigator-dagene var dermed blevet afløst af et egentligt virksomhedsstyringssystem. Fra Navision 3.0 (i 1990) og frem havde mange partnere nemlig selv udviklet deres egne tilretninger. De oplevede, at de i højere grad skulle kunne nå ud til en voksende og mere differentieret kundegruppe. Navision Financials 2.5 implementerede efterfølgende tilkøbspakker i Manufacturing (1998) og Distribution (1999), som først senere blev integreret i standardpakken. Derudover blev SQL-serveren også gjort muligt.

Navision Software var blevet så stort i 1999, at de på verdensplan var 6 milliarder danske kroner værd. Det fik dem til at gå på den københavnske børs.

Omkring årtusindskiftet lavede Navision Software også deres egen tv-reklame

År 2000 blev Financials 2.60 samt 2.65 udgivet. Samme år i December fusionerer de største ERP-udbydere i verden Navision Software A/S og Damgaard A/S til det ikke så mundrette, NavisionDamgaard A/S. Det efterfølgende år blev det til Navision A/S. Ligeså skiftede Navision Financials navn til Navision Attain mens at Axapta (som Damgaard A/S udbød i form af Concorde, C4,C5, XAL og Axapta - senere bliver det til det nutidige AX) til Navision Axapta og XAL til Navision XAL

Attain

Navision Attain 3.01-3.60

Navision Attain 3.01 udkom først som Navision Solutions 3.00 i år 2001. Det var dog kun "group 1 countries", der så Navision Solutions på deres sprog. De fleste kender derfor kun Attain.

Sådan så Navision Attain ud

Navision Attain havde, som skærmbilledet antyder, fuldstændig taget Windows platformen til sig og blev også certificeret i Windows 2000 - det efterfølgende år blev de også certificeret i Windows XP. Windows platformen blev så integreret at Det blev også til virkelighed i august 2002, hvor Microsoft købte hele Navision A/S.

Business Solutions

Microsoft Business Solutions 3.60 - 4.00

Microsoft Business Solutions-Navision 3.60 kom til verden i slutningen af 2002. Det havde dog stadig Attains kendte interface. Hele 2002 og 2003, efter at Microsoft erhvervede sig Navision, gik derfor med at udvikle det nye udtryk. September 2003 kom det nyeste 3.70 på markedet. Det rettede massere af de fejl som Attain 3.60 havde bragt med sig. Business Solutiones 3.70 betragtes således også i dag som en stabil version.


Her ses Microsoft Business Solutions 3.70 i 2003 efter dets opdatering fra Navision Attains 3.60 udseende

Microsoft Business Solutions er en sammenslutning af Microsoft erhvervelser. De erhvervede sig Great Plains i 2001, i 2002 erhvervede de sig så Navision. Denne afdeling indeholdte nu Great Plains, Solomon, Navision og Axapta. Allerede i 2003 begyndte Microsoft af tale om "Project Green", hvor de ville slå alle disse platforme sammen til ét koherænt system. Det blev en for uoverskuelig opgave, som først med Dynamics 365 er blevet realiseret - dog i helt andre klæder end Project Green.

Microsoft Business Solutions Navision 4.00 blev udgivet i 2005. Det blev betragtet som det sidste "gamle" Navision. Senere i 2005 blev det officielt at Microsoft Business Solutions næste version fremadrettet skulle gå under navnet og brandet: Microsoft Dynamics. I samme ombæring blev sløret også løftet for et nyt interface. Det skulle være kommet i 2006 sammen med Microsoft Dynamics NAV 5.0. Det kom heller ikke med den næste version 5.1. I det hele taget lignende det en ørkenvandring for dem, der ventede på, at det næste nye interface kom. Det kom så flere år senere end planlagt - i Dynamics NAV 2009.

Tilbage i 2005 kom 4.0 som Service Pack 1 (4.0 SP1). Den erstattede blandt andet den ældre Navision User Portal, som var kommet ved årtusindskiftet, med Navision Employee Portal. Dette program var de første spadestik til Microsoft Sharepoint, som vi kender det i dag. Altså en portal hvor brugerne kan dele og samle informationer op omkring deres og andre brugeres arbejde indenfor den samme organisation.


Den sidste "gamle" Navision brugergrænseflade

Dynamics NAV

Dynamics NAV 6.0-10

Den 6. September, 2006, annoncerer Microsoft sit nye brand: Microsoft Dynamics. Microsoft Business Solutions Navision skiftede herefter officielt navn til Microsoft Dynamics NAV.

Det blev hertil lovet, at Dynamics NAV ville komme med et ny interface. Virkeligheden var dog en anden. På Microsoft Convergence i København, november 2008, blev Microsoft Dynamics NAV 2009 så frigivet - efter flere års ventetid. Den nye klient var en såkaldt "role tailored client" (RTC). Det betød, at den var skræddersyet til de forskellige roller, som er fremtrædende i en virksomhed. Udover det blev Sharepoint Framework også integreret samt en ny web-klient, som lod brugerne arbejde i en browser i stedet for et stykke software på computeren. Det nye Dynamics NAV 6.0 var således en hybrid - den kunne bruges både med den "klassiske" klient og den nye rollebaserede klient. Den tilbød således virksomhederne én løsning - i to miljøer.


Dynamics NAV SP1 fra 2009 med det nyeste interface


Dynamics NAV 2009 blev også udgivet som en web klient med et tilhørende rollecenter

De efterfølgende versioner talte Dynamics NAV 2009 SP1/Service Pack 1, der blev udgivet 1. september 2009, samt NAV 2009 R2, der blev udgivet 15. December 2010. R2 indeholdt mange ændringer, én af dem var, at Dynamics CRM og NAV blev integreres. Dine kunder, kontakter, ordre og salgs informationer kunne dermed forbindes, hvor det før kun kunne gøres med to seperate programmer. R2 blev desuden den sidste version, der kunne køre både den "klassiske" og oprindelige database (FDB-Files - Finacials DataBase). Denne database kom sammen med 3.00 DOS-versionen.

Dynamics NAV 2013 (version 7.0) blev frigivet 28 september, 2012.


Dynamics NAV 2013 havde (efter manges mening) det interface, som mange forventede NAV 2009 ville have.