Roskilde Tekniske Skole

En problemfri opgraderingsprocess til Navision Stat 9.7

Kunde:
Roskilde Tekniske Skole
Tidsramme:
2021-2022
Områder:
Navision Stat, Integrationer

Udfordringen

Roskilde Tekniske Skole stod overfor en nødvendig opgradering til den nyeste Navision Stat 9.7-version. Det var afgørende at sikre deres tilretninger og eksisterende systemtilpasninger ikke gik tabt under opgraderingen.

“Det er en tvungen opdatering fra Økonomistyrelsens side, så vi var nødsaget til at sætte gang i opgraderingen.

Det vi mest frygter ved opdateringerne var, at integrationerne til/fra Navision skulle skabe problemer, så det sinkede den daglige drift i både bogholderi, uddannelsesadministration og løn.”

Janne Frederiksen
Afdelingsleder,
Roskilde Tekniske Skole

Tilgangen

Vi udarbejdede en detaljeret drejebog, der omfattede klare trin før, under og efter opgraderingen. Dette inkluderede en grundig gennemgang af skolens tilretninger samt hvilke yderligere tilretninger, der skulle laves, for at de kunne komme op på nyeste version af Navision Stat. Vi gennemgik alle tilretninger i et kontrolleret testmiljø for at forhindre eventuelle konflikter.

Løsningen

Ved at planlægge og koordinere opgraderingsprocessen omhyggeligt, kunne vi minimere driftsforstyrrelser for Roskilde Tekniske Skole.

Efter succesfuld testning og godkendelse fra skolens side blev systemet genåbnet uden problemer.

Udbyttet

Roskilde Tekniske Skole opnåede en opdateret Navision Stat-løsning, der fungerer optimalt og uden tab af tilretninger. Denne proces, som vi ofte gentager for vores kunder, er nu veldefineret standardprocedure, der sikrer effektive og pålidelige opgraderinger.

“Vi oplevede processen som nem og overskuelig. Den er da også blevet gentaget nogle gange, så nu er det mest rutineopgaver fra RTS-side. På Roskilde Tekniske Skole modtager vi opdateringsdokument/plan fra MDC Nordic, med nøje beskrevne opgaver. Vi har delt opgaverne mellem IT-personalet og afdelingslederen i bogholderiet. Alle ved præcis, hvad de skal gøre og hvornår.”

Janne Frederiksen,
Afdelingsleder, Roskilde Tekniske Skole

Er du også nysgerrig?

Få de seneste nyheder, indsigter og trends inden for DIN branche, direkte i din indbakke. Det er viden, du kan bruge – hver måned.