Softwarearkitekt med visioner og stærk teknisk ballast
Ansøgningsfrist: søndag d. 20. juli
Kom med på rejsen
Vi leder efter DIG!
Hos MDC Nordic arbejder vi hver dag for at gøre virksomheder mere effektive med intelligente IT-løsninger. Vi hjælper vores kunder med alt fra ERP og support til skræddersyede apps og forretningsplatforme. Nu søger vi en softwarearkitekt, der kan være med til at sætte retning og sikre, at vores løsninger bliver både teknisk skarpe og forretningsmæssigt værdiskabende.

Din rolle på holdet:
Som softwarearkitekt hos MDC Nordic får du en central rolle i at designe og udvikle fremtidens løsninger sammen med vores konsulenter og udviklere. Du bliver en vigtig sparringspartner både internt og eksternt, og får mulighed for at præge teknologi og retning på tværs af projekter.
Du vil få en central rolle i at:
- Designe og udvikle nye løsninger med fokus på Microsoft-teknologier
- Bidrage til udvikling af AI-komponenter og integrationer, f.eks. Microsoft Copilot og ChatGPT
- Være med i hele processen fra idé til produktion
- Sikre kvalitet og stabilitet i kodebasen og versionering via GitHub
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har stærk teknisk erfaring kombineret med forretningsforståelse. Du er nysgerrig på ny teknologi og ser muligheder, hvor andre ser udfordringer.
Vi håber, du har erfaring med:
- Microsoft Dynamics NAV og Business Central – både on-prem og cloud
- AI-løsninger som Microsoft Copilot og ChatGPT-integrationer
- Publicering og vedligeholdelse af apps på Business Central App Source
- Versionsstyring og GitHub
- Kundedialog og indsigt i forretningsprocesser
Vi tilbyder
Ansættelsesvilkår:
Stillingen er som udgangspunkt 37 t/u, og vi tilbyder løn efter kvalifikationer. Hos os får du ikke kun spændende arbejdsopgaver, men også en arbejdsplads, hvor du virkelig kan udvikle dig. Du får:
- Et dynamisk miljø med høj faglighed og korte beslutningsveje
- Sparring, støtte og plads til både faglig og personlig udvikling
- Mulighed for at arbejde med nogle af markedets mest spændende forretningsløsninger
- Fleksible arbejdstider, lækker frokostordning og sociale arrangementer
- Kollegaer, der altid er klar på en snak over en god kop kaffe eller et spil bordtennis
Vil du være en del af vores team?
Lyder det som noget for dig, så send os en dit CV og en ansøgning.
Arbejdssted: Birkerød
Ansøgningsfrist er søndag d. 20. juli, men vi ønsker at besætte stillingen snarest og vi holder derfor samtaler løbende. Skulle du have spørgsmål til jobbet, så kontakt os på hr@mdcnordic.com eller ring til +45 53 56 53 53.