Vil du være med til at levere innovative IT-løsninger?
Kom med på rejsen
Vi leder efter DIG!
Hos MDC Nordic er vi på jagt efter en Senior Consultant, der kan skabe værdi for vores kunder og samtidig bidrage til udviklingen af vores dygtige team. Hvis du trives med at omsætte komplekse udfordringer til smarte løsninger og samtidig gerne vil være en del af en virksomhed i vækst, så er vi klar til at byde dig velkommen!

Din daglige spilbane:
Siden 2016 har vi haft stor succes med det offentlige marked – Navision Stat er nærmest vores mellemnavn. Men nu har vi kastet os over det private marked med Business Central og Power Platforms, og her har vi brug for dig til at bygge videre på vores succes og sætte dit præg på fremtiden med bl.a. at:
- Hjælpe vores kunder med at opdage, at Business Central og Power Platforms er lige det, de altid har ønsket sig – selv, hvis de ikke vidste det endnu
- Stå i spidsen for implementeringsprojekter fra analyse til Hyper Care
- Lege med App-udvikling og tage rolle som product owner
- Inspirere og udvikle dine kollegaer – både i Danmark og Pakistan
Hos os får du en spændende og dynamisk hverdag, hvor du kommer til at arbejde med innovative løsninger, der gør en forskel for vores kunder. Du bliver en del af vores Private-afdeling, og får en central rolle i alt styre projekter fra start til slut, udvikle vores leverancemodel og støtte dine kollegaer – både i Danmark og Pakistan.
Hvem er du?
Du er en struktureret problemknuser med et glimt i øjet og flair for kundeservice. Du er ikke bange for at sige ja til nye teknologier som Copilot, og du holder dig altid ajour med de seneste Microsoft-opdateringer.
Vi håber, du har:
- En relevant uddannelse inden for forretning eller IT
- Minimum 3 års erfaring med Business Central – måske endda også produktionserfaring
- Stære kommunikationsevner på både dansk og engelsk – mundtligt og skriftligt
Vi tilbyder:
Ansættelsesvilkår:
Stillingen er som udgangspunkt 37 t/u og vi tilbyder løn efter kvalifikationer. Vi tilbyder desuden:
- Fleksible arbejdsforhold, inkl. mulighed for hjemmearbejde
- En arbejdsplads, hvor din udvikling og trivsel prioriteres
- En lækker frokostordning og sociale arrangementer (både faglige og sociale events)
- Et uformelt miljø med plads til at tænke stort – og gøre en forskel
- Gode kollegaer, der altid er frisk på en snak over kaffen eller et spil bordtennis
Vil du være en del af vores team?
Lyder det som noget for dig, så send os en ansøgning.
Arbejdssted: Birkerød
Vi ønsker at besætte stillingen snarest og vi holder derfor samtaler løbende. Skulle du have spørgsmål til jobbet, så kontakt os på hr@mdcnordic.com eller ring til +45 53 56 53 53.